Leveringspolitik
Leveringspolitik
Hos F. Klinker Logistics tilbyder vi hurtig, sikker og fleksibel biltransport i Norden. Vores mål er at gøre transporten af biler nemmere, hurtigere og mere effektiv end traditionelle transportløsninger.
Vi afhenter og leverer biler med erfarne chauffører, som sørger for, at bilen bliver håndteret ansvarligt gennem hele transporten.
Leveringstid
Vi bestræber os på at levere bilen inden for det estimerede leveringstidspunkt, som oplyses ved booking eller bekræftelse af transporten.
I mange tilfælde kan vi tilbyde levering inden for op til 32 timer, afhængigt af afhentningsadresse, leveringsadresse, afstand, rute, tidspunkt og ledig kapacitet.
Hvis transporten ikke ankommer inden for vores estimerede leveringstidspunkt, er transporten på vores regning, medmindre forsinkelsen skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder ekstreme vejrforhold, ulykker, færgeforsinkelser, grænsekontrol, vejafspærringer, force majeure eller manglende adgang til bilen ved afhentning.
Afhentning
Ved booking skal kunden oplyse korrekt afhentningsadresse samt kontaktperson og telefonnummer på afhentningsstedet.
Bilen skal være klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Det betyder, at bilen skal være tilgængelig, nøgler skal være klar, og eventuelle særlige forhold omkring bilen skal være oplyst på forhånd.
Hvis bilen ikke kan afhentes som aftalt på grund af manglende adgang, forkert adresse, manglende nøgler eller manglende kontaktperson, kan der opstå ekstra omkostninger eller forsinkelse.
Levering
Ved levering skal der være en kontaktperson til stede på leveringsadressen, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Når bilen leveres, anbefaler vi, at modtageren gennemgår bilen med det samme. Eventuelle synlige skader eller mangler skal meddeles straks ved levering.
Transportområde
Vi afhenter lige nu primært biler i Skandinavien. Vi leverer til de nordiske lande og arbejder på snart at åbne op for afhentning og levering fra hele Europa.
Transport uden for vores normale område kan aftales individuelt.
Pris
Prisen beregnes som udgangspunkt ud fra afstand og aftalt kilometerpris.
Vores standardpris er:
10 kr pr. kilometer
Nye kunder får20% raabat på første transport, medmindre andet er aftalt.
Den endelige pris bekræftes altid, inden transporten udføres.
Forsikring
Alle biler er 100% forsikret under transporten. Vi håndterer bilen ansvarligt fra afhentning til levering og sørger for, at transporten udføres sikkert og professionelt.
Eventuelle eksisterende skader på bilen skal oplyses inden afhentning. Kunden bør også oplyse, hvis bilen ikke kan starte, ikke kan køre, har mekaniske problemer eller kræver særlig håndtering.
Kundens ansvar
Kunden er ansvarlig for at oplyse korrekte informationer ved booking, herunder:
Afhentningsadresse
Leveringsadresse
Kontaktperson ved afhentning
Kontaktperson ved levering
Telefonnummer
Bilens mærke, model og årgang
VIN number
Bilens stand
Eventuelle skader
Ønsket afhentningsdato
Særlige kommentarer til transporten
Forkerte eller mangelfulde oplysninger kan medføre forsinkelse eller ekstra omkostninger.
Forsinkelser
Vi gør altid vores bedste for at levere bilen hurtigst muligt og inden for det estimerede tidspunkt.
Forsinkelser kan dog forekomme ved forhold, som vi ikke selv er herre over, fx trafik, vejr, tekniske problemer, ulykker, færger, vejforhold eller force majeure.
Hvis forsinkelsen skyldes F. Klinker Logistics, og bilen ikke leveres inden for det estimerede tidspunkt, er transporten på vores regning.
Ændringer og aflysning
Hvis kunden ønsker at ændre afhentningsadresse, leveringsadresse, dato eller andre oplysninger efter booking, skal dette meddeles hurtigst muligt.
Ændringer kan påvirke pris og leveringstid.
Aflysning skal ske så tidligt som muligt. Hvis chaufføren allerede er på vej eller transporten er påbegyndt, kan der blive opkrævet et gebyr.
Kontakt
Har du spørgsmål til din transport, leveringstid eller booking, er du altid velkommen til at kontakte os.
F. Klinker Logistics
Email: fklinkerlogistics@gmail.com
Telefon: +45 60640736
Danmark